Udfordringer
Udfordringen var at formidle meget information uden at gøre brochuren tung eller uoverskuelig. Samtidig skulle den visuelle stil passe til Chayas univers og skabe en rolig ramme omkring informationen.
Strategi
Jeg tog udgangspunkt i et roligt og organisk visuelt univers med inspiration fra te, natur og japansk æstetik. Den dæmpede farvepalette, de organiske former og de stemningsfulde billeder går igen gennem brochuren og skaber sammenhæng mellem de forskellige sider.
Resultat
Resultatet blev en informativ tebrochure, der giver kunderne mulighed for at udforske Chayas teunivers og blive klogere på de forskellige typer te og hvilke funktioner de har.